Et godt brød til en lækker krydret marmelade.
Ingredienser:
225 gr koldt vand
10 gr gær
5 gr salt – (3 gr hvis du bruger saltede peanuts)
10 gr olie
2 toptsk honning
75 gr peanuts – gerne usaltede og evt. honningristede
2 modne bananer
275 gr hvedemel, måske lidt mere
Sådan gør du:
Hak peanutsene så fint eller groft som du kan lide det.
Mos bananerne med en gaffel
Udrør gæren i det kolde vand.
Tilsæt først salt og olie, derefter honning, peanuts og banan.
Rør melet i. Konsistensen bliver let fast, men kan stadig sagtens røres sammen med en ske.
Knap skålen sammen og dæk den med film. Lad dejen hæve på køl til næste dag.
Tag dejen ud af køleskabet og fjern filmen. Sæt den direkte i kold ovn og stil ovnen på 180 grader. Bag brødet 50 minutter i formen. Vend brødet ud på risten i ovnen – med bunden i vejret – og giv det ca 20 minutter mere. Pas på når du vender det, det er lidt blødt selv om skorpen ser sprød ud. Når brødet er færdigbagt, skal det lyde hult og sprødt når du banker let på det.
Lad brødet køle helt af på en rist inden du skærer det.
Note:
Brødet er bagt i Lékué Bread Maker, men kan naturligvis også røres i en skål og hæves samt bages i en almindelig form.
Alle ovne er forskellige, så bagetiderne er vejledende. Hvis du har givet det 5 minutter for lidt, kan du riste skiverne på en brødrister.